Bliv spejder

Bliv spejder

Ønsker du eller dit barn at blive spejder, så kontakt gruppeleder Morten Andersen på spejder [at] famandersen [dot] dk eller telefon 30 18 66 55. Sammen finder vi ud af, hvor du hører til, og du vil modtage information om, hvor og hvornår du kan starte som spejder. 

Praktiske oplysninger omkring kontingent kan du finde her kontingent

Grene

Spejderne er inddelt i grene, som er betegnelsen for, hvilken spejder-aldersgruppe man hører til i. Se links til de enkelte grene i menuen ovenfor, hvor du kan læse mere om hver enkelt. 

Oprykning til en ny gren sker primært lige efter skolesommerfeien og vi tilstæber, at spejderne følger klassetrinnene:

  • Familiespejdere: Børnehaver (3-6 år)
  • Mikrospejdere: 0.-1. klasse (6-8 år)
  • Minispejdere: 2.-3. Klasse (8-10 år)
  • Juniorspejdere: 4.-5. klasse (10-12 år)
  • Tropspejderne: 6.-9. Klasse (13-16 år)
  • Klanspejdere: 9. klasse + (16-23 år)
  • Gammel-klan (19-99 år)

Værdier

Kammeratskab, ansvar, friluftsliv, sjovt og udfordrende er blandt de værdier, som Det Danske Spejderkorps - herunder De Vilde Svaner - arbejder efter.

Kammeratskab
For spejderne er venner vigtige både i gruppen, patruljen og ude i verden. Spejderne tager på ture, lejre og kurser, her møder de 30, 200 eller måske flere tusinde andre spejdere fra hele landet og hele verden. Det giver masser af venskaber - for livet.

Ansvar
Som spejder lærer man - uanset alder - at tage ansvar for sig selv og sine kammerater, det gælder både de jævnaldrende, og dem som er lidt yngre eller lidt mindre erfarne. Spejdere lærer også førstehjælp, at arbejde sammen og at føre et projekt i mål.

Friluftsliv
Spejderne er meget udendørs på løb med poster og opgaver, de går på opdagelse i naturen, lærer at bruge naturen på en god måde, laver bål og sover i shelter eller en hængekøje, som de selv laver. Naturen er rammen om spejdernes aktiviteter.

Sjovt og udfordrende
Det er sjovt og udfordrende at være spejder, fordi der altid ar andre at dele oplevelserne, strabadserne og de utallige muligheder med.

Bliv spejder

Lyder det som noget for dig? Så kontakt gruppeleder Morten Andersen på spejder [at] famandersen [dot] dk eller telefon 30 18 66 55..

Du kan læse meget mere om livet som spejder herunder:

Folder fra Det Danske Spejderkorps (DDS): issuu.com/spejder/

Alt hvad du skal vide om spejder: spejder.dk

Det Danske Spejderkorps: dds.dk

Øresundsdivisionen: oresunddivision.dk